Hej Allesammen

FØRST OG FREMMEST - TUSIND TAK FORDI I ALLE KOM OG HJALP TIL MED AT FEJRE ANNIE

Dernæst her på disse sider kommer der langsomt - meget langsomt da min forbindelse her på Ærø er noget tung at danse med - så det kommer lidt i “ryk” - så følg bare med.

Har I fotos eller andet, som I kan se mangler må I naturligvis gerne sende dem.

Men endnu engang tusind tak fordi I kom.

Mette, Niels Peter & Annie

Ries tale til Annie - direkte fra Mexico…


ANNIE 90 ÅR.

Hej Annie! Hej alle sammen.

TILLYKKE TILLYKKE..

Med scype er det alligevel muligt at være med til at fejre dig…

og dét vil jeg gøre med nogle billeder, malerier i ord…. 4 billeder og en lyd ….

fra vores lange liv sammen.

Det kunne blive rigtig langt, man jeg har fået 5 minutter og det er godt .. og dermed kort

 

BILLEDE 1

Du milde vov-hund! Annie!

Jeg glemmer aldrig, da jeg så dig første gang!

I vores entre i villaen i Glostrup,

Jeg var 9 år, og havde ventet laaang tid, for

onkel Erling, min elskede kammerat

 skulle komme med min nye tante,

tante Annie.

 

Det ringede på! Vagn og Musse og Annemarie i entreen.

Erling trådte ind…

Hej! Slog ud med armene og trådte til side

Bag ham kom der ……..  ingen tante! 

Bag ham stod en lille smart blondine,

med tyk hestehale og pagehår.

Hun kiggede muntert på os tre,  

på den smalle entré,

kiggede på Erling og kluklo:

-       Altså Erling, jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan vende dérinde…

 

Så klappede hun på sin mave. Kæmpestor og struttende. Lige ud.

Niels Peter, mindst 8 måneder, tror jeg nu.

En mave så kæmpestor

og et humør så højt som hestehalen.

 

Jeg var stum af beundring.

 

 

BILLEDE 2   Fra midt i tresserne. Annie er midt i trediverne, jeg er 15, Niels Peter 6 og Mette 4

 

Vi er i sommerhus i Husby ved Vesterhavet.

En krydret duft af graner og hede;  høj himmel. Flyvende skyer.

 

Op over klitten kommer først Niels Peter:  ”Rie?”

Bag ham, som altid, Mette: ” Hvor er faster Musse?”

De kunne noget sammen de to,

Dengang især at spise pandekager,

 med tæerne,

begge to.

Bag ungerne stolt ,

onkel Erling, med pibe og det skrå charme blik:

”Nå Siljam, hva´så? Skal vi på malertur?”

Det var min far..Siljam

 

Men Annie? Min smarte tante Annie?

--”Kom Niels Peter, vi går ned til Annie”

 

Vi kiggede ind over halvdøren til køkkenet: ”Annie !?”

intet svar.

VI gik ind, gennem køkkenet helt ind i stuen.

Ingen Annie, men alt mulig andet; kopper og tallerkener, aviser og bøger,

tog og trækdyr, dukketeater og papir og farvekridt. 

Det flød..

så vidunderligt

som det aldrig nogensinde flød hjemme hos os.

 

Og så kom Annie..

ind fra solskinnet

ligeså skinnende som den lysestage,

hun holdt i hånden,

pudseklud i den anden

-       ”Ja,-” sagde hun glad, og så så hun alvorligt til mig, som en skolelærer og den teatertøs, hun også var

-       ”Somme tider er det allervigtigste i hele verden at få pudset sin lysestage, ikke sandt Rie?”

 

Ja, det sagde hun! 

Dér blev du, Annie, og det ved du udmærket godt, min rollemodel. 

 

 

BILLEDE 3

Niels Peter fylder år .. omkring de 25.

 Vi er nu midt i 80’erne i Århus.

Festsalen er stor, højt til loftet,

Som altid i Niels Peters selskab,

mange mange mennesker ved mange lange borde,

Vi er kommet til desserten.

Fra scenen sætter musikken i.

Jeg hører både saxofon og trompeter og trommer..”Happy birthday to you”

Indgangsdøren bag os bliver slået op med et brag og-

En kæmpe lagkage bliver båret ind..

af fire voksne mænd!

Kæmpe lagkage flot dækket med flødeskum,

-op til Niels Peter.

Han rejser sig, griber lagkagekniven, eller var det en sav?

 

Men VUPS letter låget ,

flødeskummet flyver til alle sider,

Ud springer lillesøster Mette,

op af kagen, 

klædt i fjer som Marilyn Monroe

og synger ”Happy birthday to you.”

Med perfekt Marilyn imitation,

Som da Marilyn sang ”happy birthday” til Kennedy

 

Ja, sådan gør jeres børn, Annie!

Og vi venter vist alle sammen

det uventede, fra jeres familie

 

Den aften dansede vi to jive og twist….og blev ved og blev ved og blev ved

Og blev aldrig trætte.

 

BILLEDE 4

Jævnaldrende blev vi , synes jeg, for alvor ved køkkenbordet i Århus på Rislundsvej

Med den ternede dug

Og hundene, 

Og kattene

Og urte the og hjemmelavet hyldesnaps.

I mange lange snakke,

om livet, politikken og kærligheden.

Duften af brændeovn, ristet rugbrød og sild,

Annie tykt skulderlangt hår med hårbånd,

Varme blå øjne.

 

Det flyder med billeder i mit hoved, ligeså vidunderligt som livet flød i jeres sommerhus. . og jeg kunne blive ved, men jeg holder her og det sidste billede er en lyd:

 

 

En lyd, ikke fra eet, men fra utallige besøg gennem mere end 50 år

mellem vores familier

Ringsted, Glostrup, Rødby, Nykøbing Falster, Mors, Århus … Århus igen.

 

Heeej.. råbte vi altid alle sammen i munden på hinanden og for fulde hals, når vi sås

Hej…. Hej hej hej

7 stemmer.. flød sammen Annie, Mette, Vagn, Erling , Rie og Niels Peter.

En skøn gensyns sang…der lovede en ny skøn stund sammen

 

HEJ HEJ HEEEEEJ ANNIE … til lykke. HEEEJ ALLESAMMEN

Claus & idas sang til Annie

  • særdeles festligt indslag på aftenen…tusind tak for det

ærø 24-26.6 2022

Og jo jo der blev skam festet videre på Ærø dagen efter den store fest på Hvedholm - lidt fotos kommer her

Røndal, Ærø

- lidt mere festivitas

ANNIEs 90 års dag

Den 23.6.2022 har vores mor Annie levet i 90 år… og det skal fejres med maner derfor inviteres der til fest på slottet samt dagtur til Ærø dagen efter.

Festen skal foregå på HVEDHOLM SLOT, som der kan læses meget mere om senere.

  

PROGRAM FOR ANNIES 90 ÅRS DAGE

 

TORSDAG 23.6.2022

 

KL 15.00

-        ANKOMST til HVEDHOLM SLOT - indlogering

 

KL 16.00

-       vil der være rundvisning i parken og et lille foredrag om HVEDHOLM SLOT og dets historie

 

KL. 18.00

-        Fødselsdagsfesten starter kl 18.00 med velkomstdrink – enten udenfor eller i salonen.

 

Derefter følger der en 3 retters menu i GREVENS SAL

 

Efter middagen vil der være kaffe, the og søde sager i de tilstødende gemakker

 

-       OG der kan danses….

 

-        Og til allersidst vil der blive serveret en lille slots natmad

 

Og på et eller andet tidspunkt stopper festen jo nok og da det kan blive lidt sent indbyder Annie til at I alle kan blive og overnatte på slottet.

 

FREDAG 24.6.2022

 

Fredag morgen serveres der morgenmad kl 9.00 på slottet

 

Kl 10.30 er der afgang mod Fåborg havn, hvor der 11.35 er bestilt færge til Søby på Ærø, hvor der vil være et eftermiddags program inklusive frokost og deslige.

 

Det officielle program slutter sent fredag eftermiddag / aften, men I er velkomne til at blive på Ærø – evt. også overnatte på Røndal enten i telt, campingvogn (der er 2) eller i en af de få extra senge / sofaer der er i huset.

 

  

Det rent praktiske:

 

Mad

I forhold til maden kan der naturligvis kan tages højde for eventuelle ønsker så som vegetarisk, vegansk, laktosefri etc. Blot skal dette meddeles til Niels Peter senest 1.6.

Overnatning 

– vil være muligt i 2 villaer lige ved siden af slottet (150 m) – palæerne kaldes disse huse. Det er dobbeltværelser med eget bad. 

Gaver:

Annie ønsker sig ikke gaver, men måske en lille opmærksomhed i form af en lille historie eller andet (se senere).

Og ellers vil en gave for Annie også være hvis I stedet donerer penge til SOS BØRNEBYER.

 

ANNIE90

Annies virtuelle verden:

 Der er oprettet en side for Annie på mit site det hedder ANNIE90 - klik her.

ANNIE90 er privat og kun tilgængelig for familie og venner. Her kan vi lægge fotos og videoer fra 90-årsdagen, men evt. også andre billeder eller andet, som Annie vil kunne have glæde af – gamle minder måske. Billeder er gode for Annie da hun ikke ser så godt mere.

 

ANNIE-minder

Mette og jeg foreslår at vi laver en fælles gave til Annie, som også bliver en form for tale, hvor vi går hele bordet rundt og hver viser et eller flere billeder fra vores liv med Annie.

Du kan også synge eller danse eller gøre noget andet det er helt op til dig – du kan også bare vise et billede, det eneste du skal gøre er at sende fotoet, tekst, musik eller hvad et nu er du vil ”optræde” med til Niels Peter på – npflint@gmail.com. der er absolut ingen tvang, det er helt frivilligt.

ANNIEs ALBUM 

En fælles gave til Annie kunne være et foto album, som printes ud til hende, men som også vil ligge på ANNIE90. NP vil organisere dette blot sender du fotos - hvis du har nogen - på mail til npflint@gmail.com.

 

 

Link til

HVEDHOLM SLOT