DET GODE (bæredygtige) LIVs projekt

  • VISION for en lille del af udkantsdanmark anno 2025

 

Det er forventet, at millioner søger mod de store metropoler de kommende årtier – De store byer vil blive endnu større og yderkantsdanmark vil blive endnu mere udkant. Men er det nu også sandt? Eller måske rettere kunne man ikke vende udviklingen – og er den ikke allerede ved at vende? Vi ser et utal af bl.a. bofælleskaber skyde op overalt i og på landet. Der ses en udvikling som fx Brande, hvor Bestseller pludselig starter et gigantisk byudviklingsprojekt – stort set midt på heden. Ny teknologi betyder, at vi i høj grad kan leve og arbejde, hvor vi lyster.

 

Samtidig kan og skal der skabes nye store, innovative og ikke mindst bæredygtige visioner for os alle – på hele kloden. Den unge Greta fra nabolandet råber meget højt og hendes nye venner på samme alder kommer til at råbe endnu højere om lidt, når de virkelig begynder at finde du af, hvordan deres fremtid kommer til at se ud. 

Og ja fremtiden for ungdommen i dag ser ikke lys ud, hvis vi skal tro videnskabsfolkene. Men som den unge Greta siger – og som den gamle miljøaktivist her også siger – det er ikke for sent, men det der skal ske skal være originalt, utraditionelt, tolerant, inkluderende, og mangfoldigt.

Danskerne burde gå i fortrop og skabe den utopi, som Danmark for mange allerede er – stedet på kloden med meget høj (og optimal bæredygtig) livskvalitet – og i fremtiden med ultra lavt økologisk fodaftryk – OG skal dette ske, skal der i allerhøjeste grad ses på udviklingen på landet – og ikke kun udviklingen i de store byer. Udover det så skal vi til at blive venner med vore kyster og vand i det hele taget, for om føje år kan store dele af andedammen være forvandlet til et ocean. For med mindre vi tænker os rigtigt godt om, så kan Danmark ligge på havets bund - næsten – om et par århundreder.

 

Det danske ”ansvar” – de danske udfordringer – går hånd i hånd…

 

Og Danmark har et ansvar, specielt som værende en af verdens rigeste nationer – men vi har en række større problemer eller udfordringer at løse også. 

En af de helt store udfordringer er, at vi i dag hører til nogen af de største ressource forbrugere på kloden*.

Den anden meget store udfordring er, at vi er en af de nationer i verden, der også er truet alvorligt af klimakrisen – vi risikerer at blive rigtig meget oversvømmet.

 Hvad angår det med forbrug, så tror mange, at vi hører til i eliten, når det kommer til at være ressourcebevidste – men virkeligheden ser helt anderledes ud – vi ligger i top på verdensplan, når det kommer til økologisk ”fod aftryk”, vi forbruger kort sagt stadig alt for meget – af alt – og det bliver vi nødt til at lave om på. 

Men denne situation kunne også udnyttes til noget positivt – og vi kunne som samfund skabe ”experimentarier” – fx på de små ø-samfund, som på den måde kunne komme til at spille væsentlige roller i at være med til at vise vejen til bæredygtig udvikling i landzoner. Her tænkes  specielt på eksempelvis Ærø, Samsø og Bornholm, som alle er øer der allerede har vist, at der kan skabes væsentlige projekter, der er med til at løse de store udfordringer. 

Som micro samfund kan projekter måske lettere udføres hurtigere og på den måde kunne disse ”udkants-områder” være med til at vise vejen frem – ikke kun for Danmark, men i høj grad også for resten af verden.

 

Undertegnede bor deltid på Ærø, så derfor fokuseres der specifikt på Ærø i resten af denne kronik.

ÆRØ - 2025 experimentariet – en vision for en ø 

På Ærø har man vedtaget at der skal ske så meget som muligt i forhold til at være bæredygtige. Og der er da også mange spændende tiltag, som allerede er gennemført eller som er i støbeskeen. Senest har ø-samfundet investeret i verdens længst sejlende el-færge, som sejler på el produceret af øens vindmøller. Ellen, som færgen hedder, kommer i drift næste måned.

Og det er da også det MARITIME, som der fokuseres på på Ærø – man kan næsten tale om at vikingeånden vender tilbage – blot i en lidt anden form. Det MARITIME er en del af den lokale erhvervsudviklings strategi og det betyder, at der på øen vil være et specielt fokus på projekter, der bygger videre på de maritime traditioner, der er og har været på øen – i denne vision for Æro er det indlysende, at disse initiativer også er optimalt bæredygtige på alle planer. 

 Ærø bliver som alle andre kystnære samfund i Danmark udfordret, når de store havvandstigninger, som kommer til  de kommende årtier – med mindre vi får en ny istid måske (forfatterens egen betragtning) - også kommer til Ærø.

Flyvende biler eller skal vi kalde fartøjer burde være en del af den offentlige transport fra specielt udkantsområderne - og endnu mere relevant fra øerne. Der findes mange projekter rundt omkring i verden - her blot et par stykker.

7 meters stigning kan ske hvis al indlandsisen på Grønland smelter - og det er er ikke urealistisk - se mere her evnt. https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/dele-af-danmark-drukner-se-om-du-bor-i-det-kommende-hav/6561260

7 meters stigning kan ske hvis al indlandsisen på Grønland smelter - og det er er ikke urealistisk - se mere her evnt. https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/dele-af-danmark-drukner-se-om-du-bor-i-det-kommende-hav/6561260

Og vandstigninger er jo på både godt og ondt en del af det ”MARITIME”. Når vi taler om det moderne maritime inkluderer det bl.a. nye flydende byer – landsbyer eller måske rettere ”søbyer”… Det handler i denne vision også om fremtidens transport – fx fremtidens passager og transport droner, der sagtens vil kunne bruge havet som ”affyringsrampe”. Det handler om nye hav-landbrug, ny sø-sport, sø og hav turisme, kort sagt alt der kan skabes for at livet går videre også selvom store dele af også Ærø oversvømmes. Vi forbereder os, men gør det på en måde, hvor vi også skaber meget bedre rammer for fremtidens ”gode liv”. Vi slår simpelthen så mange fluer med et smæk, at vi bliver helt forpustede. 

Og forpustede bliver vi nødt til at blive, for det har de unge fortjent – der skal handles hurtigt. Hvis vi skal skabe en ny base for et fremtidigt bæredygtigt samfund, der på samme tid integrerer de klimamæssige ændringer, vi ved er på vej.

Den næste del af kronikken er en form for ide-katalog. Vil du vide mere om konkrete projekter, findes links til reference projekter etc. så læs mere om dette på de hjemmesider, der er link til - og ja der kommer hele tiden flere - enten her eller på NPFLINTFUTURES siden.

 

ÆRØ som ”frizone”

 

Ø-samfundene er på mange måder ideelle, som ”experimental-zoner” eller ”fri-zoner”, da det hele er afgrænset – dvs. det egentlig er lettere at overskue – og lettere at se resultaterne. Og Ærø er måske rigtig ideel, da der før har boet op til 35.000 på øen – og det kunne der måske sagtens komme til igen – uden at livskvaliteten blev forringet – tværtimod.

Airship-www.hybridairvehicles.com:.png

FLYDENDE Ærø-center for den store vision og den ny (MARITIME) udvikling.

 Men hvordan skaber man lige basis for at udvikle et sådant måske meget omfattende projekt? Det gør man bl.a. ved at skabe et fysisk center, hvor der kan være aktiviteter, møder, udstillinger, workshops etc. – et center som ikke nødvendigvis holder til et sted – måske på et skib designet og udviklet på Ærø – og som kunne sejle rundt i måske hele verden senere – naturligvis drevet af el, vind, biogas etc.

Model af en af de mange modeller for hvordan der kan skabes helt nye skibstyper der kan reducere energiforbruget dramatisk på verdenshavene. Klik her og se også video om VINDSKIP, som viser endnu et koncept.

Model af en af de mange modeller for hvordan der kan skabes helt nye skibstyper der kan reducere energiforbruget dramatisk på verdenshavene. Klik her og se også video om VINDSKIP, som viser endnu et koncept.

DET GODE (maritime) LIV & DIVERSITET – samfundet hvor der er plads til alle – de glokale nomader

Verden er blevet global og GLOKAL – vi flyver og farer rundt og bosætter os alle mulige steder, mange har i dag flere  faste steder, hvor de bor. Denne større og større gruppe af mennesker kunne kaldes moderne globale nomader, og der vil uden tvivl blive mange flere i fremtiden. Du arbejder i New York, men bor på Ærø og i Cairo. 

Det at skabe basis for det fleksible liv, hvor man accepteres som global nomade, vil kunne skaffe mange nye tilflyttere til mange udkantsområder – og dette kan sparke udkantsområder ind på verdenskortet, som progressive, innovative samfund, hvor mennesker lever DET GODE LIV.

Udvikling af DET GODE LIV kræver, at alle har ressourcer.

For at kunne skabe en positiv udvikling er det nødvendigt, at der også er et økonomisk grundlag – for alle. Diskussionen om BORGERLØN findes også i Danmark. Måske Ærø (eller ”udkantsdanmark” i det hele taget) kunne blive det første sted i landet, hvor der blev indført borgerløn – men måske en Borgerløn med krav om deltagelse i samfundsrelevant arbejde et vist antal timer om måneden i arbejde, som ikke ellers bliver udført – kort sagt udløses BorgerLønnen kun, hvis der udføres arbejde i forbindelse med bl.a. DET GODE LIV´s projekt.

0-WASTE / 0-AFFALDs samfundet

I fremtidens samfund findes der ikke affald – der findes kun ressourcer, som ”cykler rundt” i store og små kredsløb. Ærø har pt. et umådeligt stort forbrug – også selvom at øen officielt er baseret på fornybare ressourcer – tusindvis af træer må fældes andre steder på kloden for at varme Ærø-boerne altimens, der er masser af ressourcer, der kan anvendes lokalt. Det kan og skal gøres anderledes i fremtiden. 

Hele ressource problematikken skal endevendes, og der skal laves en vision for, hvordan Ærø kan blive et affaldsfrit samfund på alle niveauer.

En spæd start er et genbrugsbyggemateriale center, som forventes etableret snarest.

 Total selvforsyning med vedvarende energi 

Det er klart, at energi-delen er væsentlig, men det er livsstilen også. I dag bruges der store mængder – fornybare ressourcer – til at holde Ærø i gang. Med en lidt anderledes livsstil – og fokus på det langtidsholdbare – eller det modsatte, men i kontrollerede systemer, hvor alt ses i kredsløb, kan der skabes nye og innovative måder at leve på, som kræver væsentligt færre fysiske ressourcer end det, der bruges i dag. Eksempelvis kan drivhuse skabe både varme og kulde, men også bruges til dyrkning af både planter, alger og fisk.

Men der skal ses meget mere dybdegående på bl.a. Biogas, Vind, termo og bølge energi, decentrale energi-systemer koblet med centrale og ikke mindst skal der designes huse og produkter, der skaber energi BESPARELSER i husholdningen som i transport. Landbrug, industri etc..

Vil du vide mere om hvad der egentlig sker når skovene brændes af så ser mere her - det er IKKE godt - altså at bare brænde biomasse af, som så mange går rundt og siger, men læs mere her og bedøm selv https://www.verdensskove.org/artikler/biomassens…

Vil du vide mere om hvad der egentlig sker når skovene brændes af så ser mere her - det er IKKE godt - altså at bare brænde biomasse af, som så mange går rundt og siger, men læs mere her og bedøm selv https://www.verdensskove.org/artikler/biomassens-mange-problemer

LANDBRUG OG FØDEVARER, ENERGI OG RESSOURCER GENERELT

LANDBRUGET er fremtidens energi, fødevare og ressource leverandører – men landbrugene er også i fremtiden en del af service erhvervene.

Fremtidens landbrug handler ikke om at skabe overflødige fødevarer med enorme ressource tab til følge. Der kan udvikles meget bæredygtige og samtidigt også økonomisk velfungerende løsninger indenfor landbruget.

BIO ØKONOMIEN er fremtidens økonomi og vi skal til at dyrke helt andre afgrøder, vi skal til at se på dyrkning i det hele taget – for fremtidens grønsagsmark er ikke nødvendigvis en flad pløjemark – ej heller ligger den nødvendigvis på Ærø, men i Odense, men viden og basis produkter skabes eventuelt på Ærø. Lokale udviklingscentre kunne have store fordele.

 

1000Y - tusind års scenarier

 

Og ja vi skal til at se på alt i helt andre perspektiver – også den måde vi ser på ressourcer på – uanset om de er det ene eller andet. Vi skal se på vores aktiviteter og lære at forstå at alt, vi gør, har en effekt – og vi skal lære at vurdere effekten af, hvad vi gør – prøve at se fremad – min. Et tusind år. Er det muligt? Ja – det er i dag med moderne teknologi. Er det relevant? Ja det er det, fordi det skaber bevidsthed om, hvad det er, vi gør og hvilke konsekvenser vore handlinger har. 

2 -00 .png

 

De GLOKALE NOMADERthe GLOCAL VILLAGE – flex bolig & erhverv

 

De GLOKALE NOMADER har behov for nye måder at bo på. Derfor er det oplagt at nye udstykninger til boliger, sommerhuse og industri ikke sker på traditionel vis, men at der skabes rammer for en ny form for liv – livet hvor man måske har kastet et anker på Ærø. I fremtiden dropper vi ”sommerhus status” – og tillader flex. Bebyggelser, hvor det er tilladt at flytte til og bo hele året, hvis man ønsker det – boliger, erhvervslokaler etc. For de GLOKALE NOMADER – men naturligvis også andre.

 

MICRO-VIRKSOMHEDER som føder lokal samfundet – baseret på hvad der findes LOKALT

De ny GLOKALE NOMADER kan slet ikke lade være med at skabe nye projekter – og det kan de lokale Ærøboere heller ikke. Der er ingen tvivl om, at der kan skabes et meget frodigt (forretnings)liv – med fokus på DET GODE LIV, hvis der skabes de fornødne rammer. Det skal være lettere at få hjælp til at etablere mere BÆREDYGTIGE virksomheder på Ærø – og andre steder.

3 - 00.17.png

 

En eller flere af de små byer som experimental by 

Søby på nord Ærø har den perfekte størrelse, tilstand (pt. sker der ikke så meget), placering, infrastruktur og muligvis også en hel masse støtte lokalt, til at kunne blive en form for stort experimentarium, hvor der skabes nye projekter, der viser nye veje. 

ALLE drages ind – ALLE spørges om råd – MEN alle respekterer også MANGFOLDET – også det globale perspektiv.

 FUTURE ÆRØ-FARMING - LANDBRUG & turisme:

Ved at udvikle helt nye koncepter for fremtidens landbrug på Ærø vil der muligvis kunne skabes konkrete projekter, som i første omgang vil gavne Ærø og beboerne på Ærø, men på længere sigt vil Ærøs landbrug kunne fungere som uddannelsessted for nye utraditionelle projekter, som landbruget kan udvikle – globalt. Med andre ord, så bliver der fra start tænkt serviceerhverv integreret i denne udvikling. Der skabes projekter, som der ”sælges billetter til ”, både under og efter de er udviklet(ede) – der skabes altså indtægt – og videns udveksling på en og samme tid – en form for ”videns turisme”, som kunne blive større og mere indtægtsgivende end det øen i dag tjener meget på - ”bryllupsturisme”. 

15 - 01.44 .png

SERVICE YDELSER – det ny guld når robotterne kommer

Og moderne service ydelser i dag udvikles i høj grad med udgangspunkt i en app. Et hav af nye projekter kan udvikles til glæde og gavn for alle, hvis de rigtige rammer etableres og konkrete tiltag så som borgerløn, tilskud til nye projekter, revidering af lovgivning etc. etableres. 

Og det være små som store projekter. Ærø er interessant, da der er bunker af foreningsliv og der er allerede meget af den folkelige opbakning omkring en yderligere bearbejdet vision. Den nye vision kan vi håbe netop ville komme gennem involveringaf så mange lokale som muligt.

 

Og nye service design projekter kunne være indenfor fx:

 

IT / ny teknologi / AI

-      platform for bæredygtig brug at drone teknologi – specielt med henblik på transport og landbrug.

 

ARTIS 

-      Center for kunst, design, gamle og nye håndværk baseret på gammel og ny teknologi – nye muligheder udforskes – en form for FABLAB men med fokus på bæredygtighed.

 

KUNST

-      Det som holder det hele i gang, men fokus på ny teknologi og helheder – integrering af kunst i dagligdagen gennem mindre og større projekter, som kan være alt fra at male smukke indkøbsposer med urtefarver til etablering af store landskabs og landbrugs land art projekter, som er med til at forskønne et nedslidt og ofte grimt landbrug.

 

DESIGN

-      Mode, men for dem der vil skabe produkter, der holder og er oprigtigt bæredygtige       -

-      Møbler, men de nye innovative, som måske eksporteres – måske kun i form af design

-      Tiltrække mennesker og mindre virksomheder, der kan designe produkter og services, som forfører os til at leve DET GODE (bæredygtige) LIV 

 

TRANSPORT:

-      Ærø har allerede vist, at de kan bygge en el-færge – der er andre muligheder for at fortsætte udvikling af bæredygtige transport produkter som fx passager droner

-      Den flydende lufthavn til luftskibe – droner etc.

-      Nye mobile værksteder, spise steder etc. 

 

 

DET ÅNDELIGE 

-      Der er bunker af muligheder for at udvikle nye services indenfor fx HYPNOSE, YOGA, BODY SELF DEVELOPMENT, MASSAGE – MICRO academy for advanced massage therapy

 

MAD

-      Udvikling af nye madprodukter og et MADmad academy – en ny restaurant, hvor der experimenteres – hele tiden og hvor alle kan kokkere.

 

TURISME 

-      Et nødvendigt onde – eller en mulighed for at dem der kommer faktisk lærer noget og tager det med hjem – et forsøg på at gøre verden bedre gennem spændende nye former for microhus hotel / pension. Aktivitets turisme (bæredygtig naturligvis) af forskellig karakter etc.

 

 

De ny helt specifikke Ærøske SERVICE YDELSER

 

Ærø har allerede vist innovative veje til at skabe aktivitet og omsætning på øen,men meget mere kan udvikles, der er oceaner af muligheder – men med fokus på DET GODE (BÆREDYGTIGE) LIV. 

ÆRØ-PROJEKTER kunne fx være: 

Design og udvikling af smukke produktions haver.

DEMENS saloner – terapi for demente, men i natur / på havet etc. 

RITE-PLADSER – steder hvor du kan udføre livsriter – med eller uden Gud. 

Bofælleskaber i alle mulige former og meget meget andet.

Lokale Genbrugspladser hvor materialer, produkter etc. byttes, sælges eller gives væk.

Kompost toiletter til alle med haver

 

KONKRETE PROJEKTER DER SKER HER OG NU PÅ ÆRØ

GENBRUGSBYGGEMARKED

COMPOST TOILETSYSTEM workshop


Dette materaile gerne må deles, kopieres etc…men med behørig reference til forfatteren tak.